Danmarks kolonihavemuseums venner.

HISTORIE

Af Ivan Larsen.

Danske Kolonihavers oprindelse og udbredelse fra

middelalderen til nutiden.

Kolonihaverne bliver normalt betragtet som noget meget dansk, af både os selv; men også af udlændinge.

Dette er til dels rigtig, hvis vi betragter bevægelsens grundlæggelse og organisationens opbyggelse.

Der har været kendt småhaver for arbejdere, andre steder i Europa specielt, omkring de store fabriksbyer.

Men ingen steder har Kolonihavebevægelsen slået så dybe rødder som i Danmark, når vi ser det i forhold til landets befolkningsgrundlag, det hænger nok nogen grad sammen med den samfundsmæssige udvikling der har været op gennem tiderne.

Kolonihavernes oprindelse er vanskelig at fastslå; men den kan spores helt tilbage til oldtiden. I Danmark har vi kendskab til småhaver helt tilbage i den sene middelalder.

Vi kan inddele kolonihavens historie i 3 faser.

1. Småhaver, - der i den sene middelalder lå udenfor byerne, på fæstningsmuren, her blev de dyrket af byens borgere, så de på den måde fik et tilskud til kosten, så de kunne overleve.

2. I årene omkring 1800, blev haver opfattet som en slags fattighjælp, der også skulle være med til at forebygge drikfældighed og mildne kårene for fattigfolk.

3. I denne fase bliver der anlagt kollektive foreningsanlæg, der bliver drevet efter demokratiske regler, med bestyrelser og generalforsamlinger.

De småhaver der blev anlagt på byens fæstningsmure, bliver ofte betegnet som humle-, kål eller abildgård. Af navnene kan vi høre, at deres funktion har været med til at forsyne byens borgere med grønsager.

I Danmark har vi flere eksempler på sådanne haver, i 1606, i forbindelse med opførelsen af Rosenborg Slot og anlæggelse af Kongens Have inddrog Chr. IV. således 40 småhaver for at skaffe plads til sit byggeri.

Senere er der i forbindelse med bygningen af fæstningsværket Frederiksodde, det nuværende Fredericia, her blev der afsat plads til småhaver uden for fæstningsmuren, og der blev anlagt ligeså mange haver, som der var boliger på fæstningen, formålet var, at der skulle dyrkes grønsager. Men der var også en anden bagtanke med haverne, og det var, at der ikke var så meget tid til krogang, når også haverne skulle passes.

Frederiksodde (Fredericia) blev anlagt af Frederik den III i 1665.

Fattighaver i Hertugdømmerne.

I slutningen af 1700-tallet opstod der i hertugdømmerne Slesvig og Holstein der på den tid hørte til Danmark en del småhaver, - det var lensgreve Hans Van Hessen der overlod noget sin jord, til fattige familier i landsbyen, haverne måtte kun anvendes til dyrkning af haveafgrøder og kartofler og herudover lidt hør og hamp.

Fra 1821 - 23. bliver der anlagt 19 områder af denne art, bl.a. i Haderslev, Tønder og Åbenrå.

Danmarks ældste eksisterende haveforening, ligger i Åbenrå og er fra 1823, foreningen hedder Hjelm og er fredet.

Fattighaver i Kongeriget Danmark.

Med skæven til de gode erfaringer, der var opnået i hertugdømmerne udsendte Frederik den VI i 1826, et cirkulære til alle fattig direktioner i købstæderne, hvori han pålagde dem at stille jord til rådighed for uformuende borgere.

Cirkulæret indledes med en beskrivelse af forholdene Slesvig:

"Ved de fleste Kjøbsteder i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten har man i de senere Aar, søgt at anlægge Hauge-Colonier, som er overladte trængende Familier i Kjøbstederne til Brug. Det er ikke hermed tilsigtet at give Kjøbstedernes Fattige fuld Underhold, men at give trængende Haandværkere eller andre uformuende Familiefædre, lejlighed til selv i deres Fritimer, og i særdeleshed ved deres Koners og Børns Hjælp, at vinde Bidrag til deres Underhold."

Kongen og kancelliet fik kun ringe respons på rundskrivelsen, hvorfor opfordringen blev gentaget i 1828, hvor kongen befalede de enkelte købstæder at oprette haver.

Oprettelsen af haverne var primært en social foranstaltning, for at hjælpe de fattigste, som det også fremgår af cirkulæret:

Havearbejdet skulle "tjene til at forebygge aldeles Forarmelse, end at anvendes som et Bidrag til den egentlige Fattigforsørgelse". Haverne var således hjælp til selvhjælp. Endvidere blev det fremhævet, at beskæftigelsen ved Haugearbejdet kan lede til Ædruelighed ved at formindske Krogang, og til at befordre Sundheden ved at foranledige, at det arbeidende Klasse hyppigere nyder Haugeurter til Spise."

Herefter blev der oprettet haver i blandt andet Århus, Fredericia, Nyborg og Odense.

Det er den traditionelle opfattelse, at se oprettelsen af haverne som udtryk for Frederik den VI.`s store haveinteresse.

Men forordningen herhjemme som i hertugdømmerne skal også ses i sammenhæng med de dårlige økonomiske tider efter Napoleonskrigene og de voldsomme strukturændringer der var i landbruget, hvor selveje blev indført med landbrugsreformerne i 1780'erne.

Denne omlægning medførte, at mange daglejere blev proletariserede.(gjort fattige og besiddelsesløse.)

Cirkulærerne kan ses som en fortsættelse af de fattiglove, der blev gennemført i begyndelsen af 1800-tallet, for at forebygge fattigdommen.

Denne fattighjælp slog til dels igennem, men det var ikke alle fattigkommissioner, der var indstillet på at efterkomme cirkulæret.

Fattighaver eksisterede dog helt op i dette århundrede, også efter at Kolonihavebevægelsen havde bredt sig med sine mere kollektive former.

Denne fattighjælp slog til dels igennem, men det var ikke alle fattigkommissioner, der var indstillet på at efterkomme cirkulæret.

Fattighaver eksisterede dog helt op i dette århundrede, også efter at Kolonihavebevægelsen havde bredt sig med sine mere kollektive former.

Haverne havde, ud over det sociale sigte, også en anden vigtig samfundsmæssig funktion.

I cirkulæret fremhæves det," at Indretningen af haverne har bidraget til at vække Arbeidslysten hos Børnene, og afholdt Familiefædre, hvis Næringsvej levnede dem mange Fritimer, fra Lediggang". Citatet understreger, at haverne skulle medvirke til at vække lysten til at arbejde, og bruge tiden til at være flittig, i stedet for at drikke.

Disse dyder havde samfundet meget brug for, eftersom den voksende industri produktion krævede en anden arbejdsmoral, der var kendetegnet ved flid og ansvars følelse.

Denne linie understreges yderligere af de mange direktiver, der blev udfærdiget for haverne:

"Til Arbejdet må Brugeren ikke benytte fremmed Bistand, være sig af Parcellister eller Andre, men han skal udføre det ved egne Kræfter, samt ved sin Kones og deres Børns Hjælp".

Arbejderne blev således gennem havearbejdet vænnet til en ny arbejdsmoral, der lå i forlængelse af samfundets behov for arbejdsduelige personer.

Kolonihaveforeninger.

I 1880`erne og fremover, var der en voksende interesse for småhaver. Således kunne private jordejere udleje jordlodder til arbejdere på enkeltmandskontrakter. Der var også bedrestillede arbejdere der i den periode købte jord i fællesskab for så, at stifte parcelforeninger, hvor de senere kunne bygge helårshuse.

Hele denne periode er kendetegnet ved store samfundsmæssige omvæltninger, den er en medvirkende årsag til at skabe forudsætninger for, at en egentlig kolonihavebevægelse kunne opstå og få fodfæste.

De væsentligste faktorer bag ændringen i samfundet var:

Industrialismens gennembrud, vandringen fra land til by, de dårlige boligforhold, og ikke mindst befolkningstilvæksten.

Haveforeningen i Aalborg i 1884.

Det var landstingsmand Jørgen Berthelsen, der tog initiativet til den første organiserede haveforening i Aalborg og dermed i Danmark.

Jørgen Berthelsen var oprindelig arbejder, men senere blev han selvstændig vognmand.

Han var også aktiv fagforeningsmedlem, og som det fremgår af nedenstående citat, virkede han for, - og fik gennemført oprettelsen af en haveforening for arbejdere - heraf også navnet "Arbejderhaverne":

For et så udpræget Friluftsmenneske som Jørgen Berthelsen måtte det have været en hård overgang fra sin tid på Landet i den fri Luft, til Arbejdet for eksempel på Aalborg Glasværk, - været dobbelt vanskeligt.

Det har sikkert givet Stødet til, at han begyndte at virke for at skaffe Arbejderne en plet Havejord til at sysle med i deres fritid.

Jørgen Berthelsen regnes for den danske kolonihavebevægelsen grundlægger.

Det var Jørgen Berthelsen ide` at udstykke kommunens jord til småhaver for arbejdere.

Denne ide` mødte stor modstand i byrådet.

Jørgen Berthelsen lejede derfor selv et stykke jord af kommunen, som han udstykkede til parceller, der blev udlejet til medlemmerne af "Arbejderforeningen af 1865”.

De 85 havelodder, foreningen kom til at bestå af, blev udlejet for 14 kr. om året pr. have, et beløb der svarede til en arbejders ugeløn.

Reaktionen fra myndighedernes side var meget negativ, men da byrådet i 1885 blev inviteret på en havevandring i kolonihaverne, vendte stemningen sig:

Citat - "De nuværende 85 Haveparcellister, hvoraf den langt overvejende Del, hørte til Arbejderklassen, have i denne Sommer ydet sande Vidundere paa det af dem dyrkede Areal.

Fra en almindelig Mark er Parcellen nu forvandlet til en Mængde hyggelig Smaahaver, der bugner af Køkkenurter og Blomster.

Største Parten af Parcellisterne, have desuden opført mere eller mindre smagfulde Lysthuse på deres Havelodder, hvor Familien kan hente den nødvendige Styrke og Kraft, til at møde det ofte sundhedsnedbrydende Arbejde i Fabriker og på Værksteder, eller Opholdet i mindre heldige Boliger."

Småhaverne kom til at fungere som rekreation fra de usunde arbejdsforhold og samtidig kompenserede de for de dårlige boligforhold.

Foreningen blev drevet kollektivt, med egen bestyrelse, der varetog den daglige drift: Generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og regnskaber m.v.

Arbejderhaverne i Aalborg blev en af byens seværdigheder, og de blev ofte omtalt i pressen, og resultatet blev at mange af landets købstæder begyndte at interessere sig for anlægget af Arbejderhaverne.

Kolonihaverne i København.

Sandsynligheden taler for, at der også omkring København, på et meget tidligt tidspunkt har været havekolonier.

Det er allerede omtalt at Chr. IV. til brug for anlægget af Rosenborg Slot og Kongens Have opkøbte over 40 haver i 1606, men også før den tid har der uden tvivl været havekolonier i både den østlige og vestlige del af byen, der kan være tale om området udenfor Vesterport, omtrent der hvor Grøntorvet og Botanisk Have nu findes.

Det kgl. kancellis opfordring til byrådet om at stille jord til rådighed for de fattige borgere medførte, at der blev anlagt havekolonier på Østerbro, navnlig på de strækninger langs sider af Østerbrogade ind mod byen, kolonihaverne lå mellem gartnerier og villahaver.

I årene fra 1860 til 1890 har der været flere havekolonier udenfor søerne, langs med Nørrebrogade og mod vest ned til Åboulevarden og videre ned mod Gl. Kongevej.

Kolonihaveforbundet for Danmark.

I året 1907 blev der på initiativ af haveforeningen "VENNEMINDE” der lå ved Jagtvejen i København, indkaldt til møde den 1. december, hvor man skulle drøfte spørgsmålet om at lave en sammenslutning, af de forskellige havekolonier der var, for på den måde bedre kunne styre oprettelsen og ikke mindst udlejningen af haverne.

I praksis var det sådan, at det var nogle enkelte personer der lejede et jordstykke hos kommunen eller af privat personer og på den måde var der en tendens til at haverne blev for dyre og der var sjældent noget videre lejemål, mange kunne opsiges med 14 dages varsel, det var helt klart utilfredsstillende.

På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe der skulle udarbejde nogle retningslinier, der skulle arbejdes efter, og den 11. maj 1908 stiftede man så Kolonihavelejerforeningerne forbund.

I starten var der ikke den store tilslutning til sammenslutningen og det gik trægt med at hverver nye foreninger.

I 1911 blev det på en generalforsamling vedtaget at man skulle udgive et blad 8 gange om året, hvorimod man turde ikke komme med en kontingentforhøjelse på 5 øre, kontingentet var 10 øre om året.

Der kom først rigtig gang i sagerne i 1913 da man fik en ny formand der var babermester og hans navn var Carl Nielsen.

Der blev indledt forhandling med Københavns kommune om oprettelse af flere foreninger.

Der blev ligeledes oprettet en konsulentvirksomhed, hvor medlemmerne kunne henvende sig og få den fornødne vejledning i dyrkning.

Konsulentens navn var A. Dalskov.

Konsulenten skrev pjecer om køkkenurter, der blev trykt og udelt gratis til medlemmerne, ligeledes skrev han også belærende artikler i bladet.

Allerede i 1915 gik man til Landbrugslotteriet med et ønske om at få et tilskud, så der kunne laves udstillinger, hvor haveejerne kunne udstille deres egne produkter.

Man rettede også henvendelse til de foreninger der var i provinsen for at få et samarbejde i gang med dem.

Det blev overladt til formanden og konsulenten at forhandle videre med foreningerne i provinsen og i den forbindelse kom man også i kontakt med Landstingsmand Jørgen Berthelsen, for at få nogle oplysninger fra ham om forholdene i provinsen.

På et senere møde satte de Jørgen Berthelsen ind i deres planer om at danne et Landsforbund, hvilket han var stærkt interesseret i og lovede forbundet sin fulde støtte.

I 1916 fik landsforbund nyt navn: ”Kolonihaveforbundet for Danmark”.

I Forbundet vedtog at rette henvendelse til Landstingsmand Jørgen Berthelsen om han ville indtræde som forbundets Præsident, og man ansøgte om at få et Statstilskud på 1000 kr. Forbundets ansøgning om et Statstilskud på de 1000 kr. blev bevilliget.

Der kom en takkeskrivelse til forbundet hvor Jørgen Berthelsen takkede for den store ære det var for ham, at blive udnævnt til Præsident, for den sag der lå ham så stærkt på sinde.

Jørgen Berthelsen døde den 4. januar 1922 og begravelsen fandt sted fra Bodolfi Kirke, den 10. januar, med meget stor deltagelse.

Forbundet havde i 1922 tilsluttet 375 foreninger og medlemstallet var på 21.000, i 1924 var der 425 foreninger, i 1928 var der 470 og i 1933 var der 550 foreninger.

Kolonihavernes antal kulminerede omkring 1950 med 62.000 haver, og med de haver der ikke var tilsluttet forbundet var antallet af kolonihaver oppe på ca. 100.000 i Danmark.

Antallet af kolonihaver der er tilsluttet forbundet i år 2005, ligger lige i underkanten af 40.000 haver, - årsagen til at antallet er faldende, skyldes til dels, at der bliver nedlagt haver, blandt andet når der anlægges nye veje, det sidste var forbindelsen med den faste forbindelse til Sverige.

Årsagen til at der ikke bliver oprettet så mange nye haver i forhold til det antal der bliver nedlagt, er i nogen grad den politik der bliver ført fra samfundet, at når der visse steder skal oprettes nye foreninger, så stilles der meget store krav fra myndighedernes side, blandt andet til områdernes tekniske standard, - her tænker jeg på, at der nogle steder bliver krævet, at der skal være kloakeret, hvilket er med til at fordyre byggemodningen af et område ganske betydeligt, hvilket igen indebære, at de befolkningsgrupper, (unge mennesker med børn, pensionister, arbejdsløse) de har de ikke råd til at give de mange penge det koster, at være eller blive, den lykkelige ejer af en lille kolonihave.

Dagens kolonihaver.

Nutidens kolonihaver ligger heldigvis meget langt fra det der var meningen og tanken med kolonihaver i deres oprindelse, hvor det primært var for at få et tilskud til kosten, naturligvis er der mange der bruger deres kolonihaver som et velkomment tilskud til det daglige forbrug af grønsager.

For mange der kun har en almindelig pension, kan det være af stor betydning og en ganske god hjælp i hverdagen, at man har sin kolonihave, men det der i de flest tilfælde har størst værdi for dem der har kolonihaven, er det tætte netværk der er i de fleste haveforeninger, det minder meget om det gamle landsbymiljø, hvor man holder øje med hinanden, uden det behøver at være sådan, at man løb hinanden på dørene, det hænger naturligvis også sammen med, at vi jo bor meget tæt.

Hvis man skal på ferie, så vander naboen dine blomster, og ser efter din have, så der ikke kommer ubudne gæster, og hvis du holder en meget lang ferie, bliver græsplænen måske også klippet; men det med lange ferier, når man har en kolonihave, det er ikke let og de fleste kan heller ikke undvære deres små haver i længere perioder af gangen.

Med hensyn til oprettelse af nye kolonihaveområde, så er der ikke mange under opførsel, og det hænger meget sammen med den miljøpolitik der bliver ført, på nuværende tidspunkt, vi skal ikke mange år tilbage, når der blev stillet et stykke jord til rådighed, så var der nogle raske folk der målte det op, satte pæle i jorden, trak snore, så folk kunne finde ud af hvilket jordstykke, der skulle være deres kolonihave.

I dagens Danmark, skal alt jo være så reguleret, så nu skal der skal en landmåler til for at sætte haverne af, der skal en landskabsarkitekt til, for at tegne foreningen, kommunerne laver lokalplaner og stiller en masse krav om det må ske på det område, om hvordan husene skal bygges og hvilke farver der må anvendes, så det meget tilbage af de fri spil som kolonihavefolket er så kendt for, det der før var op til folks fantasi, er i nogen grad blevet stækket.

Et andet stort økonomisk problem for kolonihaverne er, - at der i flere tilfælde bliver stillet krav om, at der skal kloakeres i kolonihaveområderne, hvilket er så stor en økonomisk byrde, at mange af vore medlemmer ikke har råd til at beholde deres haver.

Et af de lyspunkter der heldigvis også er nogle af er, at de flere kommuner der i dag opfatter kolonihaverne som en del af byens grønne områder/parker, så på den måde får vi lov til at blive liggende på arealerne, og bliver opfattet som en park, i lighed med byernes øvrige grønne områder, og ikke som det var tidligere, hvor det var kolonihavefolket største problem, at haverne lå på den overskudsjord kommunerne ikke havde brug for nuværende, men senere, måske kun 10 år efter, når byen igen skulle udvide og bruge jord, så blev haverne sagt op, og folk blev henvist til et nyt område, hvilket kunne være en meget stor belastning, som mange ikke orkede, eller havde kræfter til at starte forfra, ligeledes var den jord der mange gange blev stillet til rådighed, ikke af den bedste kvalitet, da områderne ofte var gamle nedlagte lossepladser, hvor der var kørt noget overskudsjord på.

Som formand for Kolonihaveforbundet for Danmark, ser jeg lyst på kolonihavernes situation, blandt andet fordi vi på mange store områder har fået gode lejekontrakter, der går et godt stykke ind i det næste årtusinde, og en anden ikke uvæsentlig ting er, at vi har stor politisk bevågenhed inden for næsten alle partier, hvilket jo ikke er uvæsentligt faktor, i dagens Danmark.

Blandt andet kan jeg nævne at den tidligere socialdemokratiske miljøminister Svend Auken gik meget stærkt ind for at bevare kolonihaverne, og Miljøministeren har sammen med Kolonihaveforbundet for Danmark og en række af andre organisationer og ministerier planer om at der skal laves en lovgivning på området, - så kolonihaverne på den måde også kan få en beskyttelse i lighed med hvad vi kender fra mange andre områder blandt andet vandhuller frøer og planter.

Vi ser meget frem til at vi også i vore kolonihaver kan sove roligt om natten uden at frygte at der står en bulldozer udenfor døren i morgen.

Hvis jeg skulle komme med et lille hjertesuk, her til slut, skulle det være, at det er min opfattelse, at unge mennesker med små børn, - de sætter ikke kolonihaven højt nok op på deres ønskeseddel, når de skal prioritere deres fritid; men det er måske fordi nutidens unge ikke har den samme tilknytning til jorden, som tilfældet var for bare 25 år siden, - jeg vil sige til dem, - I ved ikke hvad i går glip af, - og ikke mindst hvad jeres børn ikke får lov til, at opleve i naturen når de sår og høster, så derfor skal mit største ønske være, at der kommer flere unge og dermed børn i vore kolonihaver.

Med hensyn til indgåelse af lejekontrakter, - så er den mest almindelige fremgangsmåde at det er direkte med forbundet der så igen genudlejer på de samme betingelser til de lokale foreninger.

Når vi taler om lejeaftaler, - så er det af største vigtighed at lejekontrakten har en rimelige lang årrække og her taler vi om 30 til 50 år, - fordi vores erfaring er, - at når man begynder at nærme sig det tidspunkt hvor man kan se en ende på lejemålet, - så begynder folk at tabe interessen for at vedligeholde kolonihaven de har, - derfor har det også stor vigtighed, - at vi 10 - til 15 år før en kontrakt udløber, så går man ind og forhandler en ny forlængelse af kontrakten, - med Staten har vi opnået en grænse der siger 10 år før kontrakten udløber så går vi i gang med en genforhandling.

På et spørgsmål om kolonihaven er ved at have overlevet sig selv, - så mener jeg så afgjort nej; - men der er ting vi skal være opmærksomme på, og det er blandt andet, at man ikke fra myndighederne må ikke stille for store krav til kolonihaverne, - her tænker jeg blandt andet på kloakering m.m. - for så når vi hurtigt et punkt, hvor de mennesker der har det dårligst økonomisk, de ikke mere kan være med, og det ville være synd.

Forbundets organisering

Det er normalt sådan at det er Forbundet eller den lokale kreds der indgår lejeaftalen med den aktuelle udlejer der oftest er en kommuner, og derefter oprettes der en genudlejningsaftale med den lokale forening der så videre udlejer til den enkelte havelejer.

Forbundet har udarbejdet en lejekontrakt der anvendes i foreningen og hertil er der tilpasset en vedtægt der tager højde for de normale forhold en forening og bestyrelse kan komme ud for.

I foreningen er der ligeledes et ordensreglement der regulere indenfor foreningens område ud fra de deklarationer der er lagt på området og det kan også være helt lokale forhold som om man må cykle på stien m.m.

SIDSTE NYT.

Efter et stort forberedende arbejde med at kortlægge alle kolonihaver i Danmark er vi nået frem til at der 61.250 kolonihaver og heraf er ca. 40.000 medlemmer i Kolonihaveforbundet for Danmark.

Loven er nu fremsat i Folketinget og bliv vedtaget den 1. juni 2001.